Sixth Generation
Sixth Generation
Family of Eske Olufsen (7)
8. Niels Eskesen (Eske Olufsen5, Oluf Nielsen4, Niels Eskesen Bonde3, Eske Jensen Bonde2, Jens Bonde1). Born bef 1600 in Hjortdal, Han herred, Thysyssel, Denmark. Niels died in Haverslev, Han herred, Thysyssel, Denmark, in 1652; he was 52.
Niels Eskesen was bore at Nøree Torup farm, Hjortdal parish and died at Bonderup farm, Haverslev parish. Karen Madsdatter died at Bonderup farm, Haverslev parish.
Fra 1625 til sin død i 1652 var han fæster af den gård i Bonderup by i Haverslev sogn, der i 1688 fik nr. 1, og som er identisk med den nuværende Sophiendal i Bonderup, gården var dengang på 6 1/2 td. hartkorn. Niels Eskesen var før 1630 delefoged for lensmanden på Aalborghus, og fra 1636-38 til sin død var han herredsfoged i Han herred. Hans enke Karen Madsdatter blev gift senest 1655-56 med Søren Andersen, der overtog både gården i Bonderup og stillingen som herredsfoged, som han bestred 1656-68. Søren Andersen døde 1673 og gården, der da tilhørte familien Brockenhuus på Sebberkloster, blev senest 1673-74 overtaget af brødrene Svend og Anders Nielsen fra Klim. Svend Nielsen´s kone, Anne Jensdatter, var barnebarn af Niels Eskesen, og Svend Var fra før 1679 enefæster af gården.
Den 18/1-1630 nævnes Niels Eskesen som født værge på mødrene side for børn af Just Jørgensen og hustru Inger Eskesdatter i Torup, der iflg. afkaldet den 9/3-1646 var identisk med Nr. Torup i Hjortdal sogn, den 9/8-1647 og 24/9-1649 nævnes han i forbindelse med folk fra både V.Svenstrup og Nr Torup i Hjortdal sogn og endelig nævnes han den 30/7-1655 (hans søn) Eske Nielsen i Haverslev og "hans salige fader" i forbindelse med den gård i Nr. Thorup, som Gye Eskesdatter beboede, og hvor hendes "salig fader og moder" tidligere havde boet og var døde.
Han døde i 1652 i Bonderup i Haverselv sogn, mindste 55 år gl. Han levede med sikkerhed den 3. maj da han optrådte på herredstinget på lensmandens vegne, samt vist også endnu den 31. maj hvor der som dommerens innitialer synes af stå E.N.. Men snart efter må han være død , idet stedfortrædende dommere nævnes fra den 14. juni til efter 23. august. Den 13/9-1652 siges han udtrykkelig at være død, da sønnen Eske søgte Niels Andersen i Torup for gæld til ham.
Han blev gift før 1630, med Karen Madsdatter, der var født senest 1610. Det har tidligere været påstået, at Karen var datter af herredsfogeden i Slet herred, Mads Nielsen i Næsborg by og sogn, og dennes 1. hustru Karen Knudsdatter, en præstedatter fra Vildsted, men da dette ægtepar først blev gift i 1640´erne, kan det jo ikke passe, så Karen Madsdatter´s herkomst er stadigvæk ukendt !.
Eske Eskesen og Karen Madsdatter fik mindst 6 børn nemlig:
Eske Nielsen født før 1630, død efter 1699. Han opholdte sig i 1652 i Bonderup, i 1655 i Haverslev og 1656 i Bisgaard i Jetsmark sogn. Fra før 1669 boede han i Bonderup i Haverslev sogn, hvorfra han i 1699,72,76 nævnes han ved barnedåb hos søsteren Ingeborg. ligesom han den 14 & 21 april 1673 repræsenterede moderen ved stedfaderens død. I kop og kvægsskatten 1682-83 og matriklen 1688 nævnes han som fæster af gl. nr. 2 i Bonderup med 7 1/2 td. hartkorn under Aagaard. Han levede endnu den 14. december 1698 og 4. marts 1699 som en svag mand i Bonderup. Gift før 1670 med Kirsten, hende kender jeg ikke mere til end hendes fornavn.
Ingeborg Nielsdatter født 1625-35
Jens Nielsen født før 1635
Karen Nielsdatter 1634-1697. Gift 1. gang i 1652 med Christen Pedersen i Nørgaard i Gøttrup sogn død 1679-80. Gift 2. gang i 1680 med Laurids Endersen ca 1650-1689. Hun døde barnløs i Gøttrup Nørgaard, som hendes niece Ingeborg Jensdatter overtog.
? Nielsdatter født før 1655. Gift senest 1673 med Laurids Madsen i Haverselv by og sogn.
Elle Nielsdatter, født før 1660, død efter 1702. Gift 1673-82 med Laust Jensen i Bejstrup by og sogn. Deres datter Karen Laursdatter blev gift senest 1699 med Jacob Balzersen, nævnt 1699-1702 på Aagaard i Kettrup sogn, hvor Elle nævnes i 1699 og 1702 som fadder.
Niels Eskesen boede fra 1625-til sin død i 1652 i Bonderup i Haverselv sogn, hvor han efterfulgte Just Jensen både som fæster af den senere gård nr. 1 i Bonderup og som delefoged for lensmanden på Aalborghus, Som delefoged og senere som herredsfoged var han fri for at svare gårdens årlige afgift eller landgilde bestående af: 2 pd. byg - 2 pd. smør - 1 får - 1 lam - 1 gås med havre - 2 høns - 1 svin (skovsvin) - og 6 heste gæsteri (senere forandret til 5 mk. mønt og 6 tdr. havre). Alt omregnet i 1664 til 6 dr. 4 skp. 2 fjk. 2 alb. hartkorn, men straks kortet med 2 fjk. 2 alb.
Niels Eskesen i Bonderup nævnes den 11 januar 1630 blandt de 8 tingmænd på herredstinget, hvor han den 18. januar fungerede som dommer. Samme dag nævnes han født værge på mødrene side og Niels Jørgensen i Kjeldgaard på fædrene til børn af Just Jørgensen, der var død i Torup, nemlig Nr. Torup i Hjortdal sogn jfr. arveafkaldene 9. marts 1646. Ligeledes den 18 januar 1630 lod Niels Eskesen i Bonderup tage tingsvidne om tildragelser i 1628, hvor under de kejserlige troppers besættelse af Jylland 1627-29, en korporal, hans knægt og Niels Eskesen sammen havde ladet vurdere Jacob Pedersen i Tanderups to køer, som skulle sælges for penge til en ritsmesters skat, korporalen havde haft kvarter hos Niels Eskesen
Den 25 januar 1630 tog Niels Eskesen tingvidne om sit forlig med Laust Christensen i Bejstrup om gæld, ligesom han havde stævnet Morten Poulsen i Skærm for 4 dlt. efter bevis dateret Bonderup 12. september 1625 og Niels Ovesen i Fjerritslev for 10 sidir. efter bevis dateret Bonderup 1. Oktober 1626
1. marts 1630 lod Niels Eskesen i Bonderup tilkendegive, at der i Sæby var en person, der ville påtage sig at aflive de fanger og mistædere, som var i Vendelbo stift mod en lille årlig afgift af hver gård, samt dertil betaling hver gang. Niels Eskesen spurgte de menige herredsmænd på tinge, om de vill indgå kontakt herom, 24 navngivne dannermænd svarede bekræftende herpå. Den 7 juni 1630 nævnes Niels Eskesen som delefoged til Aalborg Slot, og den 11 oktober samme år nævnes det at Níels Eskesen var forkynder for slige Christen Nielsen, som boede og døde i Hjordal sogn, hans yngste søn ved navn Eske Christensen, der i fædrene og mødrene arv skulle have 56 1/2 sldlr. og noget korn. Den 6. april 1632 lod Niels Eskesen tgae tingsvidne, hvori Else Nielsdatter og Maren Jensdatter, tjenende Niels Eskesen vidnede, at de havde været overværende ved Kyndelmisse tide den 2. febuar, da Claus Nielsen, Niels Boisens søn i Tinglav Mølle, havde fæstet Niels Eskesens vejrmølle, der stod lige oven gården. Af møllen skulle han for tiden, indtil Sct. Mikkelsdag den 29. september have 3 tfr. byg samt fri maling af sit brødkorn. Den 15 januar 1638 lod Erik Christensen i Borup Kollerup sogn tage tingsvidne om, at Niels Eskesen i Bonderup havde taget ham i hånd og hjemlet ham fornævnte Borup, såvidt fornævnte af, at Niels Eskesen salige farfader det i brug haft havde, forbindelsen til Borup fremgår ligeledes af, at Niels Eskesen den 12. juni 1647 repræsenterede Gravers Nielsen i Borup og Oluf Nielsen ibidem, da Mikkel Jespersen i Gøttrup havde lovbudt sin ejendom i Borup. Den 9. august 1647 lod Niels Eskesen på Oluf Pedersen, født i V.Svenstrup, tage tingsvidne om, at han var født af ærlige og ægte forældre udi V. Svenstrup, nemlig Peder Mortensen og hustru Mette Olufsdatter, ligesom hab havde skikket sig vel, så længe han havde været her i landet. Den 5 februar 1649 lovbød Niels Eskesen på Gravers Nielsen Skrædder i Borup hans vegne den anpart i en bondeejendom udi Borup, som Gravers ejede efter købebrevs og skødes indhold, ligesom han den 24, september 1649 nævnes i en arvesag fra Nr. Thorup og Aarup. Den 22 april 1650 lod Niels Eskesen tage tingsvidne om det syn, der var afholdt vedrørende bygfæld i den gård i Bonderup, som Kirsten Sørensdatter havde iboet, og som Niels Eskesen nu havde fæstet, åbenbart en udvidelse af bedriften.
I 1636 var Jens Andersen i V. Thorup herredsfoged i Han herred, men tingbogen i 1637 er ikke bevaret, hvorefter Niels Eskesen i Bonderup nævnes som herredsfoged fra årets begyndelse i 1638. Men hvervet som herredsfoged, som Niels Eskesen havde til sin død 14 år senere, kunne være udsat, således blev han den 20 marts i 1639 (onsdag før Vor frue dag) overfaldet og gennembanket af godsejeren Falk Gøye til Bratskov og denne tjener Jens Mikkelsen. Godejeren, der ellers var forgældet og derfor nok skulle have andet at tænke på, var kommet ridende nord på fra Haverslev sammen med en af sine staldrenge, Jens Mikkelsen, mens Niels Eskesen var kommet gående fra Bonderup og nærmede sig Haverslev kirke øst fra, da Niels så godsejeren, gik han tilbage og ind ad den nordre stette på kirkegården, hvorefter de to andre fangede ham, gennemtævede ham med kæppe og red bort. Siden blev Niels Eskesen kørt hjem hjem på en vogn. Overfaldet fandt sted den 20. marts og den 26. marts var han ikke i stand til at afholde det ordinære herredsting, og ingen andre ville eller kunne. Men den 22. april og den 5 eller 6 Maj 1639 blev vidner afhørt, men sagen løb ud i sandet. Niels mente nok, at det var klogest at lade sagen falde.
Niels Eskesen was bore at Nøree Torup farm, Hjortdal parish and died at Bonderup farm, Haverslev parish. Karen Madsdatter died at Bonderup farm, Haverslev parish.
Fra 1625 til sin død i 1652 var han fæster af den gård i Bonderup by i Haverslev sogn, der i 1688 fik nr. 1, og som er identisk med den nuværende Sophiendal i Bonderup, gården var dengang på 6 1/2 td. hartkorn. Niels Eskesen var før 1630 delefoged for lensmanden på Aalborghus, og fra 1636-38 til sin død var han herredsfoged i Han herred. Hans enke Karen Madsdatter blev gift senest 1655-56 med Søren Andersen, der overtog både gården i Bonderup og stillingen som herredsfoged, som han bestred 1656-68. Søren Andersen døde 1673 og gården, der da tilhørte familien Brockenhuus på Sebberkloster, blev senest 1673-74 overtaget af brødrene Svend og Anders Nielsen fra Klim. Svend Nielsen´s kone, Anne Jensdatter, var barnebarn af Niels Eskesen, og Svend Var fra før 1679 enefæster af gården.
Den 18/1-1630 nævnes Niels Eskesen som født værge på mødrene side for børn af Just Jørgensen og hustru Inger Eskesdatter i Torup, der iflg. afkaldet den 9/3-1646 var identisk med Nr. Torup i Hjortdal sogn, den 9/8-1647 og 24/9-1649 nævnes han i forbindelse med folk fra både V.Svenstrup og Nr Torup i Hjortdal sogn og endelig nævnes han den 30/7-1655 (hans søn) Eske Nielsen i Haverslev og "hans salige fader" i forbindelse med den gård i Nr. Thorup, som Gye Eskesdatter beboede, og hvor hendes "salig fader og moder" tidligere havde boet og var døde.
Han døde i 1652 i Bonderup i Haverselv sogn, mindste 55 år gl. Han levede med sikkerhed den 3. maj da han optrådte på herredstinget på lensmandens vegne, samt vist også endnu den 31. maj hvor der som dommerens innitialer synes af stå E.N.. Men snart efter må han være død , idet stedfortrædende dommere nævnes fra den 14. juni til efter 23. august. Den 13/9-1652 siges han udtrykkelig at være død, da sønnen Eske søgte Niels Andersen i Torup for gæld til ham.
Han blev gift før 1630, med Karen Madsdatter, der var født senest 1610. Det har tidligere været påstået, at Karen var datter af herredsfogeden i Slet herred, Mads Nielsen i Næsborg by og sogn, og dennes 1. hustru Karen Knudsdatter, en præstedatter fra Vildsted, men da dette ægtepar først blev gift i 1640´erne, kan det jo ikke passe, så Karen Madsdatter´s herkomst er stadigvæk ukendt !.
Eske Eskesen og Karen Madsdatter fik mindst 6 børn nemlig:
Eske Nielsen født før 1630, død efter 1699. Han opholdte sig i 1652 i Bonderup, i 1655 i Haverslev og 1656 i Bisgaard i Jetsmark sogn. Fra før 1669 boede han i Bonderup i Haverslev sogn, hvorfra han i 1699,72,76 nævnes han ved barnedåb hos søsteren Ingeborg. ligesom han den 14 & 21 april 1673 repræsenterede moderen ved stedfaderens død. I kop og kvægsskatten 1682-83 og matriklen 1688 nævnes han som fæster af gl. nr. 2 i Bonderup med 7 1/2 td. hartkorn under Aagaard. Han levede endnu den 14. december 1698 og 4. marts 1699 som en svag mand i Bonderup. Gift før 1670 med Kirsten, hende kender jeg ikke mere til end hendes fornavn.
Ingeborg Nielsdatter født 1625-35
Jens Nielsen født før 1635
Karen Nielsdatter 1634-1697. Gift 1. gang i 1652 med Christen Pedersen i Nørgaard i Gøttrup sogn død 1679-80. Gift 2. gang i 1680 med Laurids Endersen ca 1650-1689. Hun døde barnløs i Gøttrup Nørgaard, som hendes niece Ingeborg Jensdatter overtog.
? Nielsdatter født før 1655. Gift senest 1673 med Laurids Madsen i Haverselv by og sogn.
Elle Nielsdatter, født før 1660, død efter 1702. Gift 1673-82 med Laust Jensen i Bejstrup by og sogn. Deres datter Karen Laursdatter blev gift senest 1699 med Jacob Balzersen, nævnt 1699-1702 på Aagaard i Kettrup sogn, hvor Elle nævnes i 1699 og 1702 som fadder.
Niels Eskesen boede fra 1625-til sin død i 1652 i Bonderup i Haverselv sogn, hvor han efterfulgte Just Jensen både som fæster af den senere gård nr. 1 i Bonderup og som delefoged for lensmanden på Aalborghus, Som delefoged og senere som herredsfoged var han fri for at svare gårdens årlige afgift eller landgilde bestående af: 2 pd. byg - 2 pd. smør - 1 får - 1 lam - 1 gås med havre - 2 høns - 1 svin (skovsvin) - og 6 heste gæsteri (senere forandret til 5 mk. mønt og 6 tdr. havre). Alt omregnet i 1664 til 6 dr. 4 skp. 2 fjk. 2 alb. hartkorn, men straks kortet med 2 fjk. 2 alb.
Niels Eskesen i Bonderup nævnes den 11 januar 1630 blandt de 8 tingmænd på herredstinget, hvor han den 18. januar fungerede som dommer. Samme dag nævnes han født værge på mødrene side og Niels Jørgensen i Kjeldgaard på fædrene til børn af Just Jørgensen, der var død i Torup, nemlig Nr. Torup i Hjortdal sogn jfr. arveafkaldene 9. marts 1646. Ligeledes den 18 januar 1630 lod Niels Eskesen i Bonderup tage tingsvidne om tildragelser i 1628, hvor under de kejserlige troppers besættelse af Jylland 1627-29, en korporal, hans knægt og Niels Eskesen sammen havde ladet vurdere Jacob Pedersen i Tanderups to køer, som skulle sælges for penge til en ritsmesters skat, korporalen havde haft kvarter hos Niels Eskesen
Den 25 januar 1630 tog Niels Eskesen tingvidne om sit forlig med Laust Christensen i Bejstrup om gæld, ligesom han havde stævnet Morten Poulsen i Skærm for 4 dlt. efter bevis dateret Bonderup 12. september 1625 og Niels Ovesen i Fjerritslev for 10 sidir. efter bevis dateret Bonderup 1. Oktober 1626
1. marts 1630 lod Niels Eskesen i Bonderup tilkendegive, at der i Sæby var en person, der ville påtage sig at aflive de fanger og mistædere, som var i Vendelbo stift mod en lille årlig afgift af hver gård, samt dertil betaling hver gang. Niels Eskesen spurgte de menige herredsmænd på tinge, om de vill indgå kontakt herom, 24 navngivne dannermænd svarede bekræftende herpå. Den 7 juni 1630 nævnes Niels Eskesen som delefoged til Aalborg Slot, og den 11 oktober samme år nævnes det at Níels Eskesen var forkynder for slige Christen Nielsen, som boede og døde i Hjordal sogn, hans yngste søn ved navn Eske Christensen, der i fædrene og mødrene arv skulle have 56 1/2 sldlr. og noget korn. Den 6. april 1632 lod Niels Eskesen tgae tingsvidne, hvori Else Nielsdatter og Maren Jensdatter, tjenende Niels Eskesen vidnede, at de havde været overværende ved Kyndelmisse tide den 2. febuar, da Claus Nielsen, Niels Boisens søn i Tinglav Mølle, havde fæstet Niels Eskesens vejrmølle, der stod lige oven gården. Af møllen skulle han for tiden, indtil Sct. Mikkelsdag den 29. september have 3 tfr. byg samt fri maling af sit brødkorn. Den 15 januar 1638 lod Erik Christensen i Borup Kollerup sogn tage tingsvidne om, at Niels Eskesen i Bonderup havde taget ham i hånd og hjemlet ham fornævnte Borup, såvidt fornævnte af, at Niels Eskesen salige farfader det i brug haft havde, forbindelsen til Borup fremgår ligeledes af, at Niels Eskesen den 12. juni 1647 repræsenterede Gravers Nielsen i Borup og Oluf Nielsen ibidem, da Mikkel Jespersen i Gøttrup havde lovbudt sin ejendom i Borup. Den 9. august 1647 lod Niels Eskesen på Oluf Pedersen, født i V.Svenstrup, tage tingsvidne om, at han var født af ærlige og ægte forældre udi V. Svenstrup, nemlig Peder Mortensen og hustru Mette Olufsdatter, ligesom hab havde skikket sig vel, så længe han havde været her i landet. Den 5 februar 1649 lovbød Niels Eskesen på Gravers Nielsen Skrædder i Borup hans vegne den anpart i en bondeejendom udi Borup, som Gravers ejede efter købebrevs og skødes indhold, ligesom han den 24, september 1649 nævnes i en arvesag fra Nr. Thorup og Aarup. Den 22 april 1650 lod Niels Eskesen tage tingsvidne om det syn, der var afholdt vedrørende bygfæld i den gård i Bonderup, som Kirsten Sørensdatter havde iboet, og som Niels Eskesen nu havde fæstet, åbenbart en udvidelse af bedriften.
I 1636 var Jens Andersen i V. Thorup herredsfoged i Han herred, men tingbogen i 1637 er ikke bevaret, hvorefter Niels Eskesen i Bonderup nævnes som herredsfoged fra årets begyndelse i 1638. Men hvervet som herredsfoged, som Niels Eskesen havde til sin død 14 år senere, kunne være udsat, således blev han den 20 marts i 1639 (onsdag før Vor frue dag) overfaldet og gennembanket af godsejeren Falk Gøye til Bratskov og denne tjener Jens Mikkelsen. Godejeren, der ellers var forgældet og derfor nok skulle have andet at tænke på, var kommet ridende nord på fra Haverslev sammen med en af sine staldrenge, Jens Mikkelsen, mens Niels Eskesen var kommet gående fra Bonderup og nærmede sig Haverslev kirke øst fra, da Niels så godsejeren, gik han tilbage og ind ad den nordre stette på kirkegården, hvorefter de to andre fangede ham, gennemtævede ham med kæppe og red bort. Siden blev Niels Eskesen kørt hjem hjem på en vogn. Overfaldet fandt sted den 20. marts og den 26. marts var han ikke i stand til at afholde det ordinære herredsting, og ingen andre ville eller kunne. Men den 22. april og den 5 eller 6 Maj 1639 blev vidner afhørt, men sagen løb ud i sandet. Niels mente nok, at det var klogest at lade sagen falde.
Bef 1630 Niels married Karen Madsdatter. Born bef 1610. Karen died in Haverslev, Han herred, Thysyssel, Denmark, aft 1676; she was 66.
Hun blev gift første gang med Niels Eskesen, man kan læse om deres fælles liv, ved at trykke på hans navn.
Hun blev gift anden gang med Søren Andersen, der overtog både gården i Bonderup, og den 2. juni 1656 blev han indsat som herresfoged i Han herred af lenets ridefoged Søren Nielsen på Slettegaard, forinden havde han aflagt sin embedsed for lensmanden på Aalborghus slot, hvor ro og orden på tinget var blevet indskærpet. Søren Andersen afgik som herredsfoged i 1668 og blev afløst af Just Jensen Bjerre den 3. juli 1668. Det gik ikke særlig godt for Søren Andersen, så efter hans død fremstod Eske Nielsen i Bonderup den 14 april 1673 på sin moders, ærlig og gudfrygtig dannekvinde Karen Madsdatter i Bonderup, salige Søren Andersens enke, og frasagde sig al arv og gæld efter hendes salige husbond, afgangne Søren Andersen, som boede og døde i Bonderup. Og den 21 april samme år fremlagde han registreringsforretningen af 11. april 1673 i salige Søren Andersen bo, hvor aktiverne beløb sig til 212 dir. 1 mk. 14 sk., men passiverne til 382 dir. 2 mk. 6 sk., så der blev absolut intet at arve. Blandt passiverne nævnes Elle Nielsdatters fædrene arv på 203 1/25 dir. 1 mk. 1 sk. samt dertil renter fra 3. marts 1656 (skiftet efter faderen) og Laurids Madsen i Haverselv havde 7 sldlr. 4 sk. tilgode på sin kones arv. Gården der ved Søren Andersen død tilhørte familien Brockenhuus på Sebberkloster, blev senest 1673/74 overtaget af brødrene Svend og Anders Nielsen fra Klim, Svend Nielsens kone, Anne Jensdatter, var barnebarn af Niels Eskesen, og Svend var før 1679 enefæster af gården
Karen døde efter 1676, da hun i 1672 og 1676 nævnes som henholdsvis Karen Madsdatter i Bonderup og Karen Madsdatter, salife Niels Eskesens blandt fadderne til børn af datteren Ingeborg.
Hun blev gift første gang med Niels Eskesen, man kan læse om deres fælles liv, ved at trykke på hans navn.
Hun blev gift anden gang med Søren Andersen, der overtog både gården i Bonderup, og den 2. juni 1656 blev han indsat som herresfoged i Han herred af lenets ridefoged Søren Nielsen på Slettegaard, forinden havde han aflagt sin embedsed for lensmanden på Aalborghus slot, hvor ro og orden på tinget var blevet indskærpet. Søren Andersen afgik som herredsfoged i 1668 og blev afløst af Just Jensen Bjerre den 3. juli 1668. Det gik ikke særlig godt for Søren Andersen, så efter hans død fremstod Eske Nielsen i Bonderup den 14 april 1673 på sin moders, ærlig og gudfrygtig dannekvinde Karen Madsdatter i Bonderup, salige Søren Andersens enke, og frasagde sig al arv og gæld efter hendes salige husbond, afgangne Søren Andersen, som boede og døde i Bonderup. Og den 21 april samme år fremlagde han registreringsforretningen af 11. april 1673 i salige Søren Andersen bo, hvor aktiverne beløb sig til 212 dir. 1 mk. 14 sk., men passiverne til 382 dir. 2 mk. 6 sk., så der blev absolut intet at arve. Blandt passiverne nævnes Elle Nielsdatters fædrene arv på 203 1/25 dir. 1 mk. 1 sk. samt dertil renter fra 3. marts 1656 (skiftet efter faderen) og Laurids Madsen i Haverselv havde 7 sldlr. 4 sk. tilgode på sin kones arv. Gården der ved Søren Andersen død tilhørte familien Brockenhuus på Sebberkloster, blev senest 1673/74 overtaget af brødrene Svend og Anders Nielsen fra Klim, Svend Nielsens kone, Anne Jensdatter, var barnebarn af Niels Eskesen, og Svend var før 1679 enefæster af gården
Karen døde efter 1676, da hun i 1672 og 1676 nævnes som henholdsvis Karen Madsdatter i Bonderup og Karen Madsdatter, salife Niels Eskesens blandt fadderne til børn af datteren Ingeborg.
They had one child:
9i.
Ingeborg (~1635-1683)